Nyheder

Gaveønsker forår 2023
fre, 24/03/2023 - 18:42

 Så er gaveønskerne til forårets fødselsdag (Lukas) og...

Syv år
man, 25/11/2013 - 16:51

 Så er det syv år siden at mit liv blev ændret. Det er vildt at...

Sommerferien er ovre
tir, 13/08/2013 - 20:48

Nu er det over en uge siden at min ferie stoppede, så det må være p...

Magnus og Elias' fødselsdag
man, 15/07/2013 - 21:03

Så fik vi holdt Magnus og Elias' fødselsdag, både for familien og b...

Fodboldskole
tir, 02/07/2013 - 20:37

 Hen over weekenden (og mandag med) har Lukas været på fodboldskole....

Sygdom

I sidste weekend var vi på familieweekend lidt uden for Haderslev, hvor vi var omkring 80 deltagere (min familie på min mors side). Det gik over forventning med Magnus og Elias, selvom det var svært at få dem til at sove om aftenen. Vi kom som de første fredag, så Lukas kunne også lige falde på plads inden der kom alt for mange, og det kunne mærkes på ham, for han følte sig hjemme.
Men da vi kom hjem søndag blev Magnus lidt sløj, og han fik feber og kastede op. Først på aftenen sad jeg med ham i sofaen, og da han havde noget der minder om mavekramper, så rejste jeg mig op for at bære ham ud på toilettet. Men på vej derud fik han feberkramer, hvor han bare stirrede stift ud til siden. De blev mere og mere kraftige, og han blev mere og mere blå, og Lene var ved at panikke og vidste ikke hvilket nummer hun skulle ringe til. Jeg sagde hun skulle ringe 112 for jeg var ikke sikker på om det bare var feberkramper, eller han også havde opkast i munden/halsen. Lene fik fat i naboerne, så vi kunne få en over til at holde øje med Elias som græd, og Lukas som så fjernsyn. Nogle minutter senere kom der lidt ro på kramperne, og det var deromkring at ambulancen kom. Jeg gav Magnus til Lene, som satte sig op i ambulancen med Lene. Kort tid efter kom udrykningslægen og så til Magnus. Efter lidt tid hvor lægen skulle sikre sig at Magnus' tilstand var stabil, og Magnus fik lagt drop, så kørte de til Kolding Sygehus (sammen med lægen). Jeg blev hjemme med Elias og Lukas, som var blevet meget nervøs for om jeg også tog afsted. Min mor kom ikke meget senere end udrykningslægen, men efter jeg havde fået puttet Elias, og havde hørt fra Lene på sygehuset at det gik OK med Magnus, så blev hun sendt hjem igen.
Magnus' feber forsvandt ikke lige med det samme, og blodprøverne sagde at det var en virus han havde. Først mandag aften begyndte han være vågen i lidt længere tid af gangen, og tirsdag hentede jeg Lene og Magnus på Kolding Sygehus.
Natten til mandag kastede Elias også op i 1½ time. Og tirsdag aften var det Lukas og mig der kastede op, så min første arbejdsdag i denne uge var torsdag, så jeg har haft svært ved at forstå at det allerede er weekend igen.
Lene har klaret frisag hvad opkast angår, og min mor har heller ikke haft noget, men min far har, så det er nok kun noget der rammer drenge ;)

Hvem er online

Der er i øjeblikket 0 users og 0 gæster online.