Nyheder

Gaveønsker forår 2023
fre, 24/03/2023 - 18:42

 Så er gaveønskerne til forårets fødselsdag (Lukas) og...

Syv år
man, 25/11/2013 - 16:51

 Så er det syv år siden at mit liv blev ændret. Det er vildt at...

Sommerferien er ovre
tir, 13/08/2013 - 20:48

Nu er det over en uge siden at min ferie stoppede, så det må være p...

Magnus og Elias' fødselsdag
man, 15/07/2013 - 21:03

Så fik vi holdt Magnus og Elias' fødselsdag, både for familien og b...

Fodboldskole
tir, 02/07/2013 - 20:37

 Hen over weekenden (og mandag med) har Lukas været på fodboldskole....

Kontrol på Kolding sygehus

I går var vi til kontrol med Magnus og Elias på Kolding Sygehus ved deres primær-læge.
Hun var rigtig glad for det hun så, for de kunne det de skulle, og fulgte kurverne for 5 måneder gamle babyer (korrigeret alder). Hun havde været nervøs for, om Magnus ville sakke bagefter både størrelse/vægt og udviklingsmæssigt, men det tog hun i sig igen :D Selvom, som hun selv sagde, at de havde været hårde ved ham...
Der er cirka to kilo imellem Magnus og Elias, men det er egentlig ikke Magnus der er bagefter, men i stedet Elias der vokser rigtig godt. Magnus vejede cirka 6,2 kg og Elias cirka 8,2 kg.  Magnus blev målt til 63 cm og Elias til 66 cm (de bliver altid målt kortere på sygehuset, end sundhedsplejersken).
Begges hovedomfang så også fint ud, de vokser begge jævnt, og det er i følge lægen et godt tegn på, at hjernen også vokser og udvikler sig.
Da hun så Magnus' brok, så var hun helt enige med os, om at han skulle opereres snarest. Dejligt at få lidt medhold hvad det angår fra en læge. Og da vi fortalte at hans urinrør først skulle opereres når han blev 5 år, så sagde hun at det skulle vi snakke om til deres to-års samtale, for der mente hun han var klar til det, for han havde jo ingen problemer med lungerne mere (som for tidligt fødte godt kan have).
Vi snakkede også om hvordan det gik derhjemme, og der fortalte vi hvor følsomme de stadig er over for uro og forandringer. Hun vil nu skrive et brev til Vejle kommune, om at de skal ud til en dagplejer i 3-6 måneder, hvor der ikke er andre børn end dem, så man kan se om de kan klare det. Jeg siger stakkels dagplejer, hvis de ikke er bedre til at sove og spise til den tid ;) Vi fortalte hvor svært det var at få specielt Magnus til at falde i søvn (det har været meget slemt de sidste måneder), og så falder drengen bare i søvn i mine arme mens vi snakker (der var alligevel os, en læge, en fysioterapeut, og en læge i rummet)...
Efter vi kom hjem fra sygehuset i går eftermiddag, og så ind til for en time siden (kl. 20 cirka) har Magnus og Elias virkelig bøvlet. De kan ikke samle sig til at spise noget, vil ikke ligge alene, kan ikke sove, men er helt udkørte. Dog sov de i nat, og sover sikker igen nu til i morgen, hvor vi håber de kan finde deres egen rytmer igen.
 
Lægen fortalte også at den artikel hun har skrevet, hvortil der blev taget et billede af Magnus og Elias der bliver ammet nu var udkommet, så jeg har i dag bestilt et eksemplar, så vi har det ;)

Hvem er online

Der er i øjeblikket 0 users og 0 gæster online.