Nyheder

Gaveønsker forår 2023
fre, 24/03/2023 - 19:42

 Så er gaveønskerne til forårets fødselsdag (Lukas) og...

Syv år
man, 25/11/2013 - 17:51

 Så er det syv år siden at mit liv blev ændret. Det er vildt at...

Sommerferien er ovre
tir, 13/08/2013 - 21:48

Nu er det over en uge siden at min ferie stoppede, så det må være p...

Magnus og Elias' fødselsdag
man, 15/07/2013 - 22:03

Så fik vi holdt Magnus og Elias' fødselsdag, både for familien og b...

Fodboldskole
tir, 02/07/2013 - 21:37

 Hen over weekenden (og mandag med) har Lukas været på fodboldskole....

Magnus indlagt igen

I fredags var sundhedsplejersken på besøg igen, og hun syntes at Magnus så bleg ud. Og når vi så fortalte, at vi ikke mente at han spiste så meget, så syntes sundhedsplejersken at vi skulle kontakte neonatalafdelingen på Kolding sygehus. På Kolding sygehus mente de at det var bedst, at vi kom forbi med Magnus, så der var en læge der kunne kigge på ham.
Da jeg kom hjem fra arbejde (havde været oppe før klokken 4, for at være på kundebesøg på Mors) besluttede vi, at jeg selv kørte afsted med Magnus, og Lene blev hjemme med Lukas og Elias. Så jeg fik pakket pusletaske, og taget noget varmt vand fra elkedlen til Magnus' mad, og så tog jeg afsted til Kolding sygehus.
På syhehuset fik jeg snakket med en læge, som syntes han så rigtig fin ud, og han var sikker på, at Magnus' spiseproblemer ikke hang sammen med Magnus og Lenes fald. Og han spurgte om jeg var tryg ved at tage hjem med Magnus. Eftersom det ikke var noget akut problem, så var jeg nu ikke nervøs for at få ham med hjem igen, men efter at lægen havde snakket med en anden læge, så kom han tilbage og mente det var bedst der blev taget en blodprøve for at checke blodprocent og infektionstal, og samtidig indlægge os til observation for Magnus' spisemønster.
Jeg fik lavet en flaske til Magnus, med det vand jeg havde med hjemmefra, og så kom der en sygeplejerske der ville se hvordan det gik med at give ham flasken. Magnus stejlede da han fik flasken, og han fik kun maksimalt 20 ml (normalt for ham den seneste tid var 40 - 100 ml). Lidt efter ringede Lene, om jeg havde taget noget af det varme vand der var på kanden, for hun havde været ved at afkalke den, men var kommet væk fra det på grund af telefonopkald... Så fik jeg travlt med at få fat i sygeplejersken igen, og hun fik fat i en læge, som undersøgte Magnus' mund. Hun kunne ikke se noget der så forkert ud, så hun fik lidt af det vand jeg havde brugt, til at måle pH værdi. Hun kom tilbage lidt efter og afblæste alarmen, for det havde samme pH værdi som enten æble- eller appelsinjuice (jeg kan ikke huske hvilken en af dem hun nævnte). Pyha der nåede vi lige at blive nervøse.
Magnus og jeg blev inlogeret på vores stue, og Magnus fik et par flasker inden han faldt i søvn kl 1. Begge flasker tog han uden problemer, og han spiste begge gange ca. 80 ml, hvilket er meget fint i forhold hvad han har taget de sidste uger. Han sov fra kl 1 til halv syv, og så spiste han lige 140 ml... Det har han vist aldrig gjort før, og så tog han 110 ml ved næste måltid. Så blev sygeplejersken og jeg enige om at vi skulle have en læge til at kigge på ham, så vi kunne komme hjem. Lægen der foretog udskrivelsen, var vores primærlæge fra neonatal! Det var rigtig dejligt at se en der kendte til Magnus, og hvad han har været igennem. Hun syntes han så rigtig fin ud, og blodprocenten var over 7, så det var rigtig godt. Vi blev enige om at han bare er en bleg dreng (hvilket hun kunne huske at vi tidligere havde snakket om), og at han nok trængte til lidt alenetid af og til. For et halvt døgn har fået ham til at spise mere... Nu spiser han mindst 80 ml ved hver måltid, og det er ikke usædvanligt, at han spiser 140 ml :D
Mandag skal vi igen afsted til Kolding sygehus med Magnus, men denne gang er det en undersøgelse på organkirugisk på grund af hans brok. Så vi håber de denne gang kan finde ud af hvad der skal ske med ham, der skal i hvert fald laves en plan for hvornår han skal opereres, for det generer ham lidt for meget nu...

Hvem er online

Der er i øjeblikket 0 users og 0 gæster online.