Nyheder

Gaveønsker forår 2023
fre, 24/03/2023 - 19:42

 Så er gaveønskerne til forårets fødselsdag (Lukas) og...

Syv år
man, 25/11/2013 - 17:51

 Så er det syv år siden at mit liv blev ændret. Det er vildt at...

Sommerferien er ovre
tir, 13/08/2013 - 21:48

Nu er det over en uge siden at min ferie stoppede, så det må være p...

Magnus og Elias' fødselsdag
man, 15/07/2013 - 22:03

Så fik vi holdt Magnus og Elias' fødselsdag, både for familien og b...

Fodboldskole
tir, 02/07/2013 - 21:37

 Hen over weekenden (og mandag med) har Lukas været på fodboldskole....

Siden sidst

Der er sket en del siden sidst...
I sidste lørdag var vi til Nannas fødselsdag i Randbøl. Det blev en pludselig indskydelse i løbet af lørdagen, at vi tog afsted alle sammen, da både Magnus og Elias havde haft en god dag. Det gik ganske fint, vi havde plads oppe på første sal, hvor de kunne sove, og vi kunne give dem mad. Ved ni-tiden havde Lene lige givet Magnus mad, og var på vej ned af trappen, da hun glider på et trin og falder med Magnus på armen. Heldigvis var hun næsten 2/3 nede, men det gav stadig noget af et rabalder, da det skete. Magnus var faldet ud af Lenes arme, og havde slået hovedet (sikkert på et trappetrin), og Lene havde slået knæerne og et par fingre. Jeg var den første der kom derhen, og jeg så egentlig ikke meget til Lene, jeg skyndte mig at samle Magnus op, og ville se om jeg kunne se om han var kommet til skade. Han skreg fra starten af, hvilket jo var en god ting, og så virkede det som om han var øm i hovedet, og ganske rigtig, så fik han en rimelig stor bule bag det ene øre, og om til midten af baghovedet. Lene og jeg valgte rimelig hurtigt at vi skulle en tur forbi skadestuen på Kolding sygehus. Vi tog afsted uden Lukas og Elias (som lige skulle til at spise). Lægen kiggede på Magnus, og han sendte os videre til børnemodtagelsen, hvor de satte en sat-måler på ham. Men denne gang kunne sat-måleren ikke længere side rundt om foden, men sad istedet rundt om storetåen (så der er da sket noget siden de blev sendt hjem). Børnelægen mente at Magnus skulle beholdes natten over til observation for hjernerystelse, hvilket passede os ganske fint. På grund af at Lene trængte til at få tømt brysterne, så kørte jeg tilbage til Randbøl for at hente Elias (Lukas kom med farmor og farfar hjem). Og på vejen tilbage til Kolding klokken et om natten, var der en modkørende bil, der kørte et rådyr ned, som røg lige over foran vores bil, så den røg under bilen. Vi stoppede begge, og jeg ringede til falck for at finde ud af hvad vi skulle gøre, så turen tilbage til Kolding sygehus tog lige en halv time længere end forventet, men det ser ikke ud til at bilen har taget skade. Lene tog Elias med hjem, og jeg blev på sygehuset med Magnus. Magnus spiste ikke så meget, mens vi var på sygehuset, men han blev mere og mere sig selv mens vi var der, så da der var stuegang søndag eftermiddag blev vi enige om at det nok var bedst at få Magnus med hjem igen. Bulen var aftaget lidt, og jeg kunne få kontakt med ham.
Det var først midt i ugen, han rigtig blev sig selv igen, hvor han spiste det, han spiste før faldet, og han vil igen gerne have øjnkontakt.  Så det ser lidt lyst ud igen, men det har da været en hård uge, for det giver da ekstra bekymringer med sådan en tur.
Lene finder stadig nye steder der er ømme, eller nye blå mærker, men det går da også fremad med hende.
 
I tirsdags havde vi besøg af sundhedsplejersken, fordi Elias af og til ikke kan finde ud af at bruge tungen korrekt, når han skal have mad. Hun kiggede på ham, og mente en ergoterapeut ville kunne hjælpe, og hun ville kontakte komunens ergoterapeut (men vi har endnu ikke hørt fra hende). Magnus og Elias blev også målt og vejet:
 Magnus: 4500 gram og 55 cm (½ kg siden den 13. november)
 Elias: 5600 gram og 60 cm (900 gram siden den 13. november)
Så de har taget fint på, og en af grundene til at Magnus er sakket lidt bagud må være faldet i sidste weekend...
 
Så har Lukas været lidt syg, med lidt dårlig mave siden i fredags, men han har da været til juletræsfest med børnehaven i dag, og spist en masse slik, så det går da bedre med ham ;)
 
Det var vist alt der kunne skrives denne gang, og så vil jeg se om jeg ikke snart kan få lagt lidt billeder på siden.

Hvem er online

Der er i øjeblikket 0 users og 0 gæster online.