En uge hjemme

Det er ikke meget jeg har fået skrevet den sidste uge, men den er også fløjet afsted, og det er ikke lige frem computeren tiden er brugt ved ;)
Nå, men nu har Magnus, Elias og Lene været hjemme i en uge, og det er helt fantastisk. Det kan også være lidt hårdt, for vi kan godt mærke på Lukas at han kæmper lidt mere for opmærksomheden, og så skal der jo maksimalt gå 4 timer mellem hver måltid. Dog er vi ved at lære dem, at de godt kan sove lidt længere om natten, for de får rigeligt mad i løbet af dagen, så de kan godt klare en pause om natten, så nu kan der gå op til 5 timer mellem måltiderne om natten.
Magnus og Elias stortrives herhjemme, de er mere rolige end de var på sygehuset, og vi er sikker på at de tager godt på. Vi havde en sundhedsplejerske på besøg i tirsdags (ikke vores egen, for hun var syg), hvor de blev vejet, og selvom vi ikke kan sammenligne deres vejning med sygehusets vejning, så var der ingen tvivl om at de har taget på :) Så vi er spændte på hvad vægten siger på onsdag, når vi skal til kontrol på sygehuset.
Vi har også i løbet af den sidste uge haft besøg fra kommunen, fordi de (socialrådgiver og lægen) fra sygehuset har anbefalet at vi skal have aflastning på grund af Magnus og Elias, og vores historie. Og det var en rigtig flink mand, som Lene mødtes med. Og han syntes vi skulle have aflastning, så vi fik bevilliget op til 25 timer om ugen til hjælp i huset. Det er os der finder den der skal ansættes, og fastsætter arbejdsopgaverne, men kommunen der betaler ;) Dejligt, så er der ingen grund til at få stress over det. Så nu skal vi finde en vi mener der er egnet til at hjælpe os, og så skal vi se hvor mange timer vi mener vi vil bruge i den kommende tid, hvor jeg også har barsel.
I den forgangene uge har vi egentlig ikke været vildt presset, men alle de huslige ting har vi faktisk også syltet helt, så det kun er nødvendig tøjvask og madlavning der er lavet. Rengøring er der ikke lavet noget af, og det kan jeg heller ikke lige se, hvor vi skal nå det henne lige nu. Magnus og Elias trænger til meget kontakt med os, og vi kan ikke gå særligt langt fra Magnus, når det stadig er nødvendigt med apnø-alarmen på ham (vi skal altid være inden for høreafstand fra ham).
 
Lene ammer næsten ikke mere, det er kun hyggeamning, og mest til Elias for Magnus er blevet for doven til det. Men det gør så at vi har flaskebørn, og det giver en masse arbejde, men samtidig også en masse friheder (specielt for Lene). Lene har været ude og handle flere gange, hvor jeg så har blevet hjemme ved Magnus og Elias. Og jeg kan fortælle at det er ikke meget der bliver lavet, når man har to drenge der ligger og grynter fordi de har lidt ondt i maven, og egentlig helst vil ligge ved mor, far eller Lukas. Men det er nu dejligt at være alene med dem en gang i mellem, for det bliver tit sådan at jeg spørger Lene om alt for meget, når hun også er hjemme, og så er det rart en gang i mellem at være helt selv med dem, så jeg selv kan slappe af med dem, og forsøge selv at aflæse dem.
 
Lukas
Hvor er Lukas så henne i denne nye tilværelse... Som jeg skrev tidligere, så har vi kunne mærke på ham, at han har kæmpet lidt for at få vores opmærksomhed, og han har da også sagt til Lene at han var træt af at vi aldrig havde tid til ham, når vi skulle hjælpe ham med noget. Men vi er stille og roligt ved at finde en fælles ambitionsniveau, hvor vi alle føler vi er der for hinanden.
Og Lukas er meget stolt og glad for sine brødre, og han vil rigtig gerne hjælpe. Det kan gå lidt galt nogle gange, for han forsøger at gøre det samme som vi gør, og det er ikke altid lige godt, som for eksempel en dag hvor han mente at han godt kunne løfte Magnus op af vuggen... Heldigvis nåede han ikke så langt ;) Men han er rigtig god til at hjælpe, og han elsker at sidde med dem og kysse og ae dem, så han er en fantastisk storebror :D Lukas er klar til at blive storebror igen, meeen der håber jeg nu, at jeg også har lidt at sige der.....
 
Nu vil jeg til at stoppe igen, jeg skal ind og se til resten af familien (jeg tager lige en tur rundt i huset og kigger til de sovende drenge, og moder). Min konklusion på den sidste uge er: Det kan ikke beskrives hvor dejligt det er at høre babylyde igen her i huset