Nyheder

Gaveønsker forår 2023
fre, 24/03/2023 - 19:42

 Så er gaveønskerne til forårets fødselsdag (Lukas) og...

Syv år
man, 25/11/2013 - 17:51

 Så er det syv år siden at mit liv blev ændret. Det er vildt at...

Sommerferien er ovre
tir, 13/08/2013 - 21:48

Nu er det over en uge siden at min ferie stoppede, så det må være p...

Magnus og Elias' fødselsdag
man, 15/07/2013 - 22:03

Så fik vi holdt Magnus og Elias' fødselsdag, både for familien og b...

Fodboldskole
tir, 02/07/2013 - 21:37

 Hen over weekenden (og mandag med) har Lukas været på fodboldskole....

Neonatal dag 22, 1. aug. 2009

Hele formiddag og eftermiddag gik med at være til byfest i Smidstrup. Det var rigtig hyggeligt at være af sted sammen med Lene igen. Der var en del der kom hen til os, og snakkede med os om trillingerne, hvilket var rigtig dejligt. Hen på eftermiddagen tog Lene og jeg tilbage til drengene på Kolding sygehus. En af sygeplejerskerne ville fortælle om hvad det vil sige at have et barn/flere børn der er født alt for tidligt. Jeg lærte en del af hende, blandt andet, så filtrerer babyer en masse nerver fra til sidst mens de ligger inde i moderens mave, men det sker ikke ved for tidligt fødte, så dem skal man passe meget på ikke at overstimulere. Vi fik forklaret hvordan babyerne signalerede at de havde fået nok: Vifte med en stop-hånd, gabe, eller lukke øjnene og vende hovedet væk. Nogle gange kan det være for meget både at vise sit ansigt, samtidig med at man snakker til dem, så lidt skal der til! Det er derfor at personalet ikke viser sig så meget ved børnene, og de helst vil have at det er forældrene der piller mest ved børnene.
Vi lærte også en masse om skadelige ting, og smittekilder, så når vi kommer hjem med dem, og vi får besøg, så skal man ikke blive overrasket, hvis man som det første bliver sendt ind og vaske fingre;) For meget deodorant er også en dårlig ide, men når nu Lene er parfumeallergiker, så er det vist ikke så stort et problem. Røg er (selvfølgelig) også meget skadeligt, men bare røgen der sidder i tøjet på folk kan faktisk være skadeligt for dem! Og så er de selvfølgelig meget modtagelige overfor vira fra andre mennesker, specielt en virus der hedder RS, som påvirker luftvejene. For tidligt fødte, der får besvær med at trække vejret, har en tendens til at stoppe med det.
Det var et rigtigt godt møde, hvor vi også fik hilst lidt på nogle af de andre par, der har børn på P3. Og jeg kan nu meget bedre forstå, hvorfor personalet opfører sig som de gør på P3 på Kolding sygehus. Men der var nu flere sygeplejersker på Skejby, som var interesseret i Lene og Ole, og ikke \bare\ trillingerne, og det tror jeg Lene savner lidt på Kolding sygehus. Jeg har personligt tre sygeplejersker på Skejby, som jeg gerne ville have haft med til Kolding ;)
Efter mødet, sad jeg med Elias, og Lene med Magnus i omkring to timer, inden vi gik i seng.

Hvem er online

Der er i øjeblikket 0 users og 0 gæster online.